Hvem er jeg?
Jeg er født som healer, og jeg har healet igennem hele mit liv. Healing er en skøn behandling, der hjælper med fysiske og psykiske udfordringer, vi som mennesker oplever igennem livet. Hvis du ønsker personlig udvikling eller du er i tvivl om, hvorfor du er her – og hvad dit livs formål er, kan jeg hjælpe dig med at belyse dette. Ønsker du at slippe af med begrænsende overbevisninger, højne din bevidsthed, leve i højere energi og flow, slippe af med uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, har jeg de skønneste behandlinger til dig. Jeg ønsker at vise dig, at livet er fyldt med kærlighed og magi. Du behøver ikke være dine udfordringer – hæv dig op over dem og skab fred og harmoni inden i dig <3
Overlever – eller lever du livet?
Overskriften ovenover kan virke provokerende, men ikke desto mindre er det det, der er mange mennesker, der gør i dagens Danmark. Mange føler ikke, de lever livet. Mennesker arbejder hårdt for at kunne købe sig til lykken, men mange ender med at føle, at livet bliver ren overlevelse!
Vi skal yde, før vi kan nyde. Hvem har ikke fået denne sætning printet ind i hjernen fra barnsben. Vi er så ordentlige, hårdtarbejdende og pligtopfyldende, at stress er blevet en almindelig sygdom i Danmark. Dette er ikke meningen! Meningen med livet er, at vi skal gøre det, der gør os lykkelige, vi skal leve livet i høj energi, glæde og flow. Drivkraften skal være kærlighed, energi og personlig udvikling, således du kan leve dit liv lykkeligt i stedet for blot følelsesmæssigt middelmådigt. I virkeligheden kan mennesker ikke yde, med mindre de har nydt, dermed mener jeg, at citatet burde være: Man skal nyde, før man kan yde!
Gennem mit virke som coach og healer, kan jeg hjælpe dig af med stress, lavt selvværd, ubalancer, fysiske og psykiske udfordringer, og hjælpe dig med at finde dit livs formål, således du lever i overensstemmelse med dig og din livskontrakt. Du får redskaberne til at leve et lykkeligere liv i fysisk og psykisk balance. I fællesskab finder vi ud af, hvilken type behandling, der giver dig det, du har brug for der, hvor du befinder dig i dit liv. Af behandlinger tilbyder jeg forskellige former for englehealing, coaching samt clairvoyant coaching, NADA, englekort, samtaleterapi, clairvoyance, inkarneringsmassage, regressionsterapi, livskontraktrejsen og tidslinieterapi mm. Se nærmere beskrivelse af behandlingerne og mine workshops under behandlinger og på min facebookside: Healing & Livsglæde.
Siden jeg var en lille pige, har jeg hjulpet mennesker og dyr, der har haft brug for det. Siden jeg blev uddannet lærer på Aalborg Seminarium har jeg undervist og guidet unge mennesker, der har brug for ekstra støtte til at klare samfundets krav. Jeg brænder for at hjælpe mennesker, der mere end nogensinde har brug for støtte til at klare presset om at præstere hele tiden, stå af hamsterhjulet og finde sin egen vej til livsglæden.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig og dine kære.